Domaine de Valfrey 2019 Rosé IGP – 75cl.

Mestrer vindyrkerne på Saint-Tropez halvøen består 10 vingodser og slotte samt 3 store kældre med 900 hektar vinmarker, hvoraf flere af vingoderne/slottende har eksisteret og produceret vin i generationer siden 1800 tallet

Alle er de gået sammen om at skabe nogle af verdenes bedste vine, hvor bæredygtighed og kærlighed til moder jord og smagen i de her vine går hånd i hånd.

Om AOC/AOP Lubéron
Appellationen omfatter 36 kommuner, der ligger henholdsvis nord og syd for højderyggen Montagne du Luberon.

Den blev oprettet i 1988 og hører formelt set stadig til Côtes du Rhône regionen, selvom vindyrkning er beliggende mellem Ventoux og Coteaux d’Aix-en-Provence, henholdsvis mod nord og syd.

Lubéron er en bjergbetegnelse, hvor vinstokkene vokser på begge sider af bjerget, i en højde på mellem 200 og 450 meter og nyder fordelene ved de blide, sydvendte skråninger, der løber fra Mont Ventoux-foden til havet.

Historien om Lubérons vinavl kan dog spores tilbage til antikken og de vinstokke, der dyrkes her, har haft fordel af to tusind års viden om vin og vinstokke.

IGP (Indication Géographieque Protégée), er det gamle Vin de pays, der på fransk betyder landvin. Det er den næstlaveste kategori i den franske klassifikation. Det betyder kort og godt at en IGP vin skal bestå af druer fra et enkelt afgrænset geografisk område (i dette tilfælde Provence). Vinen kan dermed både være en fin jævn vin, men betegnelsen kan også dække over større vine, der ikke vil passe ind i AOP(AOC) appellationen. I denne IGP vin hører til den sidste kategori – en større vin hvor vinmagerne ikke har valgt at gå på kompromi med smag og kvalitet, for at give vinen en højere appellation.

Om Rosévin
Vin er, kort fortalt gæret most af friske druer – og i den forstand, er vin blevet dyrket i flere tusinde år og kan dateres tilbage til omkring år 6.500 f.v.t..

Vindyrkning/vinavl er historisk set, uløseligt forbundet med civilisationen og kulturens fødsel, koncentreret omkring middelhavsområdet.

Og rosévin var med al sandsynlighed den første slags vin, som blev skabt.

Rosévin bliver som udgangspunkt altid fremstillet på blå druer, som også anvendes til rødvin, dog er der altid undtagelser der bekræfter reglen og brugen af hvide druer er tilladt i flere områder og kan derfor opstå.

Både blå og grønne druer er under skallen ens, hvide/transparente og det er skallen, der giver farve til vinene.

Rosévin fremstilles oftes på samme måde som rødvin, ved macerationsmetoden, hvor mosten udblødes ved kontakt med skallerne, som er dem der giver farve, tannin og smag til vinen. Herefter får mosten lov til at hvile med skallerne i en korte eller længere periode, al afhængig hvor mørk, tannin rig og kraftfuld man ønsker vinene – eller om det er en rødvin eller rosévin man ønsker at skabe.

Ved produktion af rosévin gennemgår vinen en kort maceration, som blot varer få timer, for at skabe den elegante lyserøde farve, der ofte kendetegner rosévinene fra Frankrig og i særdeleshed sydfrankrig og Provence.

De mere mørke udgaver, som oftest forbindes med de spanske eller californiske roséer, får lov til at hvile med skallerne i op til ca. ét døgn.

Derudover afhænger farven i høj grad også af de druetyper, der anvendes, da druetyperne som f.eks.

Cabernet Sauvignon og Syrah kan skabe meget mørke rosévine, på grund af den druesortens tykke, og farveholdige skal.

Metoden er blevet forfinet igennem de sidste århundreder og i særdeleshed årtier, så hver enkel vinproducent idag kan skabe de bedste rosévine ud fra deres område, klima, jordbund, terroir, druesort og viden om vinfremstilling.

Før det 17. århundrede var skabelsen af vin, ej domineret af kvalitetsfaktorer, men nærmere af at produktionen skulle overståes, inden mosten/vinen blev angrebet af sygdomme undervejs i forløbet fra drue til vin.

For at undgå dette skulle druerne plukkes, presses, udblødes og gæres i en hurtig og effektiv proces, hvor mostens hviletid med skallerne (macerationen), endnu ikke var en integreret del af vinproduktionen.

Resultatet var en vin med lyserød farve, der på grund af den ultrakorte maceration, var dens tids svar på rødvin.

Og på bagrund af denne viden, antages det at, rosévin med al sandsynlighed var den første slags vin, som blev skabt.

Macerationsmetoden er den mest almindelige metode der anvendes til fremstilling af rosévin, men i nogle områder laves rosévin dog også efter to andre metoder kaldet Saignée og blandingsmetoden.

Saignée-metoden
Ordet Saignée, er fransk for Blødende og kendetegner, som navnet antyder en rosévin i en mørkerød nuance.

Ved denne metode får druerne lov til at udbløde i et stykke tid, uden at blive udsat for pres og derefter tappes en del af mosten (hvis resten eller tiltænkt til rødvin) eller det hele og lader det gære alene, uden drueskallerne.

Metoden er meget almindelig i vinregioner, der fremstiller fine rødvine som Napa Valley og Sonoma i Californien og formålet med at tappe saften fra rødvinen, skaber både lækker og fyldig rosé, men den koncentrerer også intensiteten i resultatet af rødvinen.

Blandingsmetoden dækker over en metode, hvor der tilsættes en lille smule rødvin (5%) til en hvidvin for at fremstille rosévin.

Metoden er ikke godkendt inden for europæisk vin-lovgivning, så vin fremstillet på denne måde kan derfor i princippet ikke få lov til at kalde sig rosévin officielt, hvis den er skabt i Europa.

Der er ofte ingen regel uden undtagelse og den enkle og lidt bemærkelsesværdige, der er findes, er i Champagne området, i Frankrig.

I Champagne skabes en Rosé Champagne, netop ved at blander en lille smule rødvin i Champagnen og dermed således får en gennemført reglementeret Rosé Champagne.

Dette sker ved at blande en lille del rødvin, lavet på de blå druer tilladt for Champagne området(Pinot Noir og Pinot Meunier,) i den hvide vin base. Derved opnår man den indbydende og feminine rosé farvet Champagne efter alle kunstens og lovgivningens regler, som oprindeligt blev opfundet af Madame Clicquot i 1818.