Indlæg

I Spaniens sydligste provins, Andalusiens sydligste hjørne mod Atlanterhavet, skabes en af verdens mest karakterfulde vine, hvis karakter og identitet er uløseligt forbundet med vinens geografiske oprindelse, som er af yderst usædvanlige naturlige forhold, samt produktionen af vinen og 3.000 års vin-historie, hvor flere forskellige kulturer af ældre og fjern oprindelse har sat hver deres historiske mærke.

Mellem byerne Jerez de la Frontera, El Puerto de Santa María og Sanlúcar de Barrameda, hvor 7.000 hektarer af vinstokke, plantet i den tørre, hvide jord, kaldet Albariza, danner rammen for den gyldne trekant og definerer dyrkningsområdet for DO Jerez, har denne vin sin oprindelse.

På dette sted, vest for Gibraltar, ud mod Atlanterhavet, grundlagde Fønikerne for 3.000 år siden en by de kaldte Xera, hvor de første vinmarker i denne hvide jord også blev plantet.

Romerne drak vinen herfra og araberne ændrede byens navn til Scherich, som spanierne ændrede til Jerez.
Siden kom englænderne til, da de rejste sydpå for at sørge for at de gode dråber blev sendt hjem til Great Britain og herefter  grundlagde flere af Sherry-bodegaerne. Englænderne kunne dog ej udtale Jerez og Jerez blev til Sherry. 

Det er således et af de ældste vindistrikter i Europa og vinen herfra, fik sit navn efter byen Jerez de la Frontera, men efter englændernes udtale, som blev til Sherry.

I begyndelsen blev der kun skabt Sherry i, og omkring byen Jerez de la Frontera, med hjertet af det historiske centrum, mellem gamle hvide huse og bodegaernes hvide katedraler, hvor vinen hviler i tønder og vinmarkerne stadig prydes af lave hvide bygninger på toppen, hvor man før pressede druerne.

Her knejser stadig små udkigstårne, hvor der før i tiden sad vagter og skød på de i vinmarken, der forsøgte at stjæle fra de kostbare drueklaser.

Og fra disse marker, kommer druerne til den bedste sherryvin stadig.

Området blev med tiden udvidet omkring byen Jerez og det blev tilladt at fremstille Sherry indenfor den gyldne trekant, skabt af og mellem byerne: Jerez de la Frontera, El Puerto de Santa María og Sanlúcar de Barramed, der fik egen DO klassificering i 1933.

Sherry er en forstærket vin, hvor druemosten først gæres op til 11% alkohol og derefter forstærkes den med druesprit op til 15-20%, hvorefter den lagrer på egetræsfade i området historiske og traditionsrige Solera system, der ifølge legenden kan spores tilbage til det 18. århundrede.

Druerne betyder meget, men sherry-vinens særpræg kan tillægges både områdets hvide Albariz jordbund, der minder om den man også finder i Chablis og Champagne. Den høje luftfugtighed, der findes i den gyldne trekant og som giver liv til den naturlige og unikke Flor(slør af blomst), der er en svampekultur, som dannes når Fino sherry lagres og er essentiel for at fremstille de mest elegante Sherry typer.  Og til sidst, måden hvorpå sherry-vinen lagres.

Lagring af al slags Sherry har siden det 20. århundrede, forgået i et Solera system, der overordnet set holder den floren i live med kontinuerlig tilsætning af ny/ung vin i fadene, der lagre den yngste vin. Dernæst tappes der fra disse fade og fyldes over i dem, der lagrer den næstyngste, hvor der atter tappes og fyldes over i de ældre.

Med andre ord – Sherry-vinen ligger altså aldrig helt stille under lagringsprocessen, men cirkulerer rundt i det tønde-system, den tilhører, før den til sidst tappes fra soleraens nederste tønder og frigives fra kælderen.

Den unikke og dynamiske lagringsmetode Solera, fortælles at være opstået i Sanlúcar de Barrameda omkring år 1760 og kort efter blev den også anvendt i Jerez.
Før blev alle sherry-vine aftappet som añadas, der også kaldes årgangs- eller vintage vine, der lidt blev forløberen for Solera systemet. Metoden bestod først i at blande vin fra den tidligere høst (dengang kaldet vino añejo, trasañejo eller reañejo) med den nye vin og gradvist udviklede dette sig til et system med blanding af statisk lagrede vine af forskellige aldre, hvor hver vin fik en numerisk værdi fra 1 til 8, som nogenlunde afslørede vinens gennemsnits alder.

Metoden blev anvendt indtil det 20. århundrede og herimellem, i midten af det 19. århundrede, blev Solera systemet mere og mere anvendt, som den generelle metode til lagringen af Sherry.

Nogle af de ældste Soleraer, der stadig er i brug i dag, blev startet for århundreder siden og findes i flere af bodegaerne(vinhusene).

Da fyldes udelukkende ny/ung vin på det første fad og der kun må aftappes 33% om året, fra det ældste fad, vil det sige at en færdig sherry vil mindst være 3 år gammel – men i de fleste tilfælde og i særdeleshed hos de ældre bodegaer, hvor de ældste Soleraer blev startet for århundreder siden, vil Sherry-vinen være langt, langt ældre og kun vinmageren har en ide om hvor gammel hans vin egentlig er.

Dette skaber en af verdens mest karakterfulde vine – Sherry!

Sherry havde sin storhedstid i Danmark mellem 1970’erne og 1980’erne, men i årene efter så det ud til at være blevet en mad-vin, der udelukkende blev anvendt til madlavning. I de senere år, har flere Sherry-elskere dog håbet på et Come-back for Sherry og nu håbes der atter på nye tider for den karakterfulde hedvin og at den generobrer sin plads som den formidable hedvin, det nu engang er og  atter indtager pladsen på middagsbordet og nydes sammen med menuen!

Der findes overordnet set to typer af Sherry – Tør Sherry og Sød Sherry og begge er skønne i hver deres sammenhæng og til hver deres retter!

Tør Sherry er skabt på druesorten Palomino Fino og findes i variationer: Fino Sherry, Manzanilla, Pale Cortado, Amontillado og Oloroso.

Fino og Manzanilla er de tørre, elegante og let salte, hvor duften ofte byder på noter af brød, mandler og blomst.
De bør nydes afkølet og er den perfekte ledsager til både snacks, Sushi og forretter. Lige fra tapas med tørret pølser, saltet skinke, oliven og nødder til fiske- og skaldyrsretter, hvor caviar og asparges gerne må indgå, sushi, retter med rosastegt tun, salater med vinaigrette og vildt sæsonens Consommé Chasseur og vildt Consommé tilsmagt med portvin.

På vores hylder er der flere lækre Fino Sherry, men Gonzalez Byass Tio Pepe Fino Muy Seco Sherry, er det mest sublime og klassiske bud på en Fino Sherry, der repræsentere ovenstående!

Duften forfører fra kraftig buket med mandelnoter til frisk bragt brød og karakteristiske strejf af “blomsten” – Floren der dannes under lagring i Solera systemet. De bløde mandelnoter vender tilbage i smagen og efterlader en behagelig fornemmelse af friskhed, det er helt tør med en lang og kompleks eftersmag.

Palo Cortado, Amontillado & Oloroso er de mørke og mere fyldige versioner af tør Sherry, der alle deler flere fællestræk. Lige fra duften af Valnødder aromatiske urter og pibetobak til retterne de alle er gode partnere til. Lige fra små retter som snack af mandler og nødder til Charchuteri-brættet der både kan rumme pølser af bl.a vildt, samt patéer, saltet skinke og fast oste fra både ko, ged og får. Retter med rosastegt tun, retter vildt a la Consommé Chasseur / Vildt Consommé og retter fra det oprindelige spanske Tapas bord, hvor både grøntsager og lam, spiller en rolle!

Oloroso er den mørkeste og mest fyldige af de tørre sherries og kan derfor også parres med mere fyldige retter såsom; vildtretter med svampe, fasan, dådyr, Charcuteri domineret af vildt, samt Foie Gras/Foie Gras terrine og desserter med blommer og chokolade.

Marques del Real Tesoro, Almirante Oloroso er vores bud på en Oloroso-sherry, der kan skabe den fineste rejse i sammenspil med ovenstående retter.
Duften er generøs og voluminøs med sødmefulde aromaer med strejf af urter, kandiseret appelsinskal, og antydninger af egetræ, tobak og sirupsvøbte valnødder. Smagen er fyldig, tør og afrundet, med noter af nødder, sirup og kandiseret æbler, forenet i en afbalanceret og charmerende god vedvarende smag.

Sød Sherry kan skabes på alle tre klassiske Sherry-druesorter, Palmino Fino, Moscatel & Pedro Ximénez (PX) og dækker over versionerne Cream Sherry, Moscatel & Pedro Ximénez (PX). Fælles for dem er at de alle er med en anelse sødme i duft og smag og bedst i sammenspil med desserter med frugt, chokolade, tærter, vanilje og mild til fyldig blåskimmelost.

Cream Sherry skiller sig ud, da det egentlig er en Oloroso-sherry, som er tilsat en smule Pedro Ximénez sherry, for at give mere dybde og sødme i smagen. Dette giver mulighed for at parre den med både oste af flere forskellige slags og mere voluminøse retter med Foie Gras og Foie Gras Terrine.

Marques del Real Tesoro, La Capitana Cream Sherry er en voluminøs Cream Sherry med dybde og sødme, hvor duften er præget af aroma af tørret frugt og smagen spiller på noter af rosiner, lakrids og tørrede figner, som gør den elegant uden at blive for sød.

Pedro Ximénez er den sødeste i Sherry-vinens verden og sødmen og fyldigheden er da også enorm. Den kaldes en slikmunds drøm og er meget velsmagende som topping på en isdessert.
Marques del Real Tesoro, Pedro Ximenez Sherry, er ingen undtagelse og kan nydes på desserter og med desserter med frugt, vanilje, og chokolade, såvel som til et stykke cremet blåskimmelost.

Det er en lækker, fyldig og sødmefuld Pedro Ximenez sherry, hvor duften er præget af varme aromaer fra tørret frugt til søde krydderier. Smagen er voluminøs og domineret af rosiner og tørrede abrikos, samt kanel, orange noter og brun sukker.

Fremstilling af Sherry
Druerne høstes før de er fuldt modne, for at sikre sig et friskt bid af frugtsyre i mosten. Man holder druerne fra hver enkelt mark eller parcel adskilt og så presses druerne. Herefter gæres mosten i op til en måned, hvorved gærcellerne for lov at optage alt sukkeret. Dette gir en tør hvidvin på 11%.

Fremstilles der en tør Sherry skal den klassificeres. Alt efter hvor meget eller hvor lidt flor Palomino druen danner klassificeres den som Fino, Amontillado eller Oloroso. Er der dannet meget flor bliver det en fino, er der dannet et mindre lag flor bliver det en Amontillado, og er intet dannet, en Oloroso. Det er kældermesteren der står for klassifikationen.

Efter den evt. klassifikation forstærkes vinen med druesprit op til 15-20%, hvorpå de kommer på egetræsfade. Fadene med Fino og Amontillado fyldes kun 5/6 dele op, da floren dannes og giver et beskyttende lag mod oxidering og er med til at give aroma til vinen. Er der ingen flor fyldes fadet helt op, som ved Oloroso, Moscatel og P.X.

Lagring af alt slags Sherry foregår i et Solera system.

Solerasystemet sørger for to ting: Dels kan producenten altid levere en færdig sherry og dels holder den floren i live med kontinuerlig tilsætning af ny/ung vin.

Det traditionelle solerasystem er udformet som en stabel af fade, som mindst udgøres af tre lag.
Det øverste lag indeholder den yngste vin, det midterste den næstyngste vin, og det nederste lag den ældste vin.

Proceduren er så, at man tilfører ny vin til de øverste fade, hvis vin overføres til de midterste fade, som i sin tur afgiver vin til de nederste, ældste fade. Fra de ældste fade tapper man den færdiglagrede Sherry.
Dette sker igennem hele systemet uanset dets størrelse

Der fyldes nyt/ungt vin på det første fad. Der må kun aftappes 33% om året, det vil sige at en færdig sherry vil mindst være 3 år gammel.

Sherrytyper
Sherry inddeles i to typer: Tør Sherry og Sød Sherry. Til de tørre anvendes druesorten Palomino Fino og til de søde druesorterne Moscatel og Pedro Ximénez (P.X.).

Tør Sherry Palomino Fino:

Fino: Den letteste og lyseste sherry da den har været udsat for mindst mulig iltning grundet floren.

Manzanilla: En Fino lagret nær havet i byen Sanlucar de Barrameda. Vinen er påvirket af havgussen og det giver en saltagtig aroma.

Palo Cortado: En vin der oprindeligt blev klassificeret som en Fino men mistede sit lag af flor. Den bliver derfor mørkere og kraftigere.

Amontillado: Strågylden og fyldigere end Fino, grundet den øgede iltning som følge af det mindre lag flor. Den forener Finoens friskhed og Olorosoens fyldighed.

Oloroso: Den mørkeste og mest fyldige af de tørre sherries, der kan være for voldsom for novicer.

Sød Sherry:

Cream Sherry: En Oloroso tilsat en smule P.X. Dette gir Olorosoens dybde i næsen og P.X.’ens sødme i smagen.

Moscatel: Sherry lavet på Moscatel druen, der ellers kan give klæbrige og vammelsøde dessertvine andet steds, men her et resultat der oftest er flot og vinøst.

Pedro Ximénez(P.X.): Sødmen og fyldigheden er enorm, en slikmunds drøm, med en konsistens påfaldende lig fransk hotdog-dressing. Er meget velsmagende som topping på is.

Traditioner og velsignelse af den første høst af Sherry-druerne
Efter første høst er hus, i begyndelsen af september, skænkes den strågule fino sherry i tusindevis af afkølede glas og byen Jerez de la Frontera forvandles til verdens største Vin-høst fest, hvor flamingoer, musik, dans, fyrværkeri og tyrefægtning indtager gaderne med de gamle hvide huse og de første druer velsignes. 

Festen varer en hel uge og kulminerer søndag formiddag, som er den sidste dag, hvor man, i et optog af musik og mænd iført store masker, går gennem byens gader til Colegiata-kirken fra 1695.

Her tager tre præster iklædt farverige messedragter imod, Vin-dronningen blandt producenterne udvælges og de medbragt første nyhøstede druer velsignes. Derefter bærer Vin-dronningen den første kurv med ud til et stort trækar, ved figuren af den lokale VIn-helgen San Ginés de la Jara, hvor fire mænd allerede står klar til at træde druerne med deres bare fødder.
Og præcis kl. 12, hvor druemosten begynder at løbe fra vinkaret og ned i et stort fad lyder trompeterne, kirkeklokkerne begynder at ringe og en sky af 2.000 brevduer flyver mod himmelen, mod Spaniens store byer.
I duernes breve, er der fint skrevne vers, der fortæller at en ny sherry-høst er i gang.

Herefter er ceremonien ved sin ende og folk bevæger sig mod byens festplads, hvor hundreder af andalusiere kører frem og tilbage i kareter eller sidder stolt til hest med den ene hånd i siden og en køn pige bagpå.

Sherry og Englænderne
Sherry har sit navn efter byen Jerez de la Frontera, men englænderne kunne ej udtale Jerez og Jerez blev til Sherry. Og historien om englænderne og Sherry-vinen, er ej blot forbundet her.

Fra omkring det 12. århundrede blev Sherry-vinen eksporteret til både England, Holland og Frankrig og englænderne var svært glade for denne oxiderede vin.
Dette betød, at vinproduktionen blev til en stor indtægtskilde for området og de første love omkring vindruehøst og vin kom til.
Herefter spillede opdagelsen af Amerika og samhandlen med Indien en rolle i historien, da eksporten af Sherry blevet forøget ydeligere, og sherry-vin kom på verdens(vin)kortet.

Og det fortælles at, Sherry blev en eftertragtet vare, der nu medførte tyverier på åben sø eller direkte fra udskibningshavnen for Sherry – byen Cádiz.
Englænderne søgte nu sydpå i søgen på den gode Sherry-vin og der skulle med hjem til Great Britain.
Det mest berømte tyveri, skulle være sket i 1587, da den engelske søhelt Sir Francis Drake, i forbindelse med et angreb på Cadiz stjal 2.900 tønder sherry, som herefter blev afsat på det engelske marked.

Med tiden etablerede englænderne sig som købmænd på legal vis i området og grundlagde eller købte sig ind i flere Sherry-bodegaer, hvorfor flere som, Domeq, Sandeman, Gonzales Byass, Williams & Humbert, stadig eksisterer i dag og England er fortsat det største eksportmarked for sherry.

Det siges desuden at den engelske forfatter William Shakespeare (1564-1616) også opbyggede en større kærlighed til sherry eller sack som det englænderne også kaldte det dengang, og i sådan en grad at Shakespeare ofte drak det på Bear Head Tavern og Sherry er nævnt over 50 gange i 8 af hans værker. Sågar i skuespillet Henry IV, lod Shakespeare en af hans mest berømte figurer, Sir John Falstaff, proklamere:
“If I had a thousand sons, the first humane principle I would teach them should be, to forswear thin potations and to addict themselves to sack.”

Vildtsæsonen er for alvor igang og jagtmiddage, vildtaftener eller middage baseret på dagens jagt, næsten som vor forfædre, indtager lige nu gastronomiens verden og vinen, der smagsmæssigt er forbundet, lige så. 

Vin, om det er den mousserende, den hvide, den røde, rosévinen eller den søde dessertvin, er dog ej forbundet med nogen egentlig sæson eller årstid. Vin er derimod uløseligt forbundet med årtidens retter, som er domineret sæsonens råvarer, der skifter fra sæson til sæson og her vinen skaber en dybere samhørighed, som kræver to perfekte poler – Mad og Vin.  

I vildtsæsonen, drages de to poler af madens verden, hvor vildtsæsonens ænder, duer, fasaner, kaniner, dådyr, harer, bukke og kronvildt, på lige fod med efterårsæsonens råvare, såsom svampe, jordskokker, brombær, tyttebær og kål dominerer. 

Og vinene, med egenskaber, der kan matche disse og bliver draget som den anden pol. 

Vi har derfor nøje udvalgt flere af vores vine, som vi mener bliver draget til den anden pol, hvor efteråret og vildtsæsonen spiller den helt dominerende rolle.

Lige fra Champagnes bobler til den klassiske Pinot Noir og Spätburgunder, de fyldige fra Rhône, de elegante fra Provence og Alsace, de frugtige på Barbera, Shiraz og Zinfandel druen eller de lidt avantgarde fra Jerez og Douro. 

Betegnelsen Vildt dækker over de forskellige kødtyper, der opdeles ofte i fjervildt, hvor fasaner, ænder og duer indgår, og hårvildt, der dækker over harer, kaniner, dådyr, bukke og kronvildt. 

De klassiske vildtretter, spænder lige fra Consommé Chasseur til Vildt tatar af Dådyr, lyse fjerkræs retter, Rillette af vildt og de mørke vildt retter med krondyr, vildtragout, og braiseret harer.  Og vinene dertil lige så. 

Consommé Chassuer
Til Consommé Chassuer eller Vildt Consommé med svampe, hvor confiteret kaninlår eller harer kan indgå, bør man turde at være lidt avantgarde og gå efter den klassiske kombination med Tørre Fino Sherry , hvis Consomméen serveres kold, eller den mørke og fyldige Oloroso Sherry hvis den har mere fylde og serveres varm. Er man til hvidvin, kan en Pinot Gris fra Alsace også mestrer kunsten. 

Charcuteri af Vildt
Bliver man ved harer og kanin på den lyse side såsom Rillettes af kanin/harer, der ofte indgår på et Charcuterie-bræt, ledsaget af fyldige, røget pølser og skinker baseret på vildt som hjort, vildsvin og fasan, er en elegant rødvin enten på druesorten Gamay eller Pinot Noir, gerne fra Bourgogne, den tyske Spätburgunder, Cabernet Dorsa og Dornfelder eller en Østrigske Blaufränkisch et oplagt valg. Er man mere til Rosévin kan både en fransk Côtes de Provence eller spansk en med ekstra volumen være en god ledsager. Og hvis der søges efter hvidvin der kan mestre Charcuteri af vildt bør man finde en Pinot Gris fra Alsace.  

Fasan & duer
Fasan og duer hører til den lyse kategori af vildtretterne og begge kan bærer sæsonens tilbehør af jordskokker, svampe og palme/grønkål. Her kan man med fordel gå efter en elegant rødvin enten på druesorten Gamay eller Pinot Noir, gerne fra Alsace, eller Bourgogne, den tyske Spätburgunder, Cabernet Dorsa og Dornfelder eller en Østrigske Blaufränkisch, da de alle spiller eminent med svampe og jordskokker. 
Tilføjer man derimod trøffelglace, brombær og Foie Gras til bør man kigge mod Bordeaux eller de Bordeaux-inspirerede vine, med fylde og kraft.

Tatar af Dådyr
Tatar af Dådyr med æbler og jordskokke i variation, kræver samme elegance og fylde som en klassisk eller rørt tatar m. fritter og her er både den klassiske rødvin på druesorten Gamay eller Pinot Noir, gerne fra Bourgogne, den tyske Spätburgunder, Cabernet Dorsa og Dornfelder eller en Østrigske Blaufränkisch et oplagt valg. En Italiensk Barbera d’ Alba kunne også være en mulighed eller en fyldig og elegant fra Languedoc og hvis man tør, så kan en Oloroso Sherry også spille overraskende godt hertil. 

Braiseret Kanin
I Tyskland og i særdeleshed Frankrig er kanin en fin og yndet spise, og nydes ofte i braiseret udgave med bagte rodfrugter og vildt sauce. Hertil er en klassiske rødvin på druesorten Gamay eller Pinot Noir, gerne fra Bourgogne, den tyske Spätburgunder, Cabernet Dorsa og Dornfelder eller en Østrigske Blaufränkisch et oplagt valg. En elegant og fyldig syrah domineret rødvin fra Languedoc er dog også en mulighed. Er man mere til Rosévin, kan en fyldig, fransk Côtes de Provence eller spansk en med ekstra volumen være en god ledsager. 

And i flere variationer
And fylder meget i vildtsæsonen og spænder lige fra den klassiske Mortens Aften And til den mere gourmet-agtige. 
Til den klassiske Mortens Aften And med hvide kartofler, rødkål og brun sovs, som mormor lavede den, er en klassisk Côtes du Rhône, Châteauneuf du Pape eller Vacqueyras altid en perfekt ledsager. Må det være lidt mere avantgarde så kan en Champagne eller tør Mousserende vin med fedme også løfte den tunge vinterret. 
Til and med f.eks. palmekål, rødbedebånd og en Vildt/rødvinssauce, er en Italiensk Barbera d’ Alba, en Østrigske Blaufränkisch, eller en fyldig og frugtig rødvin fra Spanien et oplagt valg. 

Krondyr/Dådyr 
Krondyr og dådyr hører til de mørkere retter og ses ofte i kombination med palme-eller grønkål, jordskokker og brombær i syltet version, samt en kraftig vildt sauce Her er det værd at gå efter en fyldig Pinot Noir fra Bourgogne, en elegant Bordeaux, eller de Bordeaux-inspirerede vine, med fylde og kraft. En blød Nebbiolo baseret vin fra Piemonte i Italien, som Langhe Nebbiolo, Barolo eller Barbaresco eller en fyldig og frugtig spansk version

Vildtragout
Vildtragout er en kraftig og krydret simreret, der både kan være domineret af harer og kanin, såvel som råvildt. Her er en klassisk Côtes du Rhône, Châteauneuf du Pape eller Vacqueyras altid en perfekt ledsager. Men en blødere og frugtig oversøisk Zinfandel fra Californien eller Shiraz fra Australien, kan også noget.  

Riesling er en ædel og gammel druesort, som igennem tiden har skabt nogle af verdens lækreste vine.

Den er uløseligt forbundet med Tyskland og i begyndelsen af 1800-tallet var tyske Riesling-vine faktisk blandt de dyreste i verden.

Druens historie kan dokumenteres tilbage til den sene Middelalder, men de tyske marker de vokser på, har en endnu ældre historie.

I dag er druen kendt, elsket og med til at skabe topvine verden over!

Med andre ord – Riesling-druen har en lang og stolt historie bag sig – og både de første kapitler og de sidste er indtil videre uløseligt forbundet med Tyskland!

Vi har samlet et lille indblik i druens historie og karakteristika, der både fortæller om kejsere, munke og et eventyr om aromaer, stil og smag, man ej finder andre steder! Og selvfølgelig også et udpluk af vores egne tyske vine, fremstillet på den ædle drue – Se dem nederst i artiklen eller Her!

Om druesorten Riesling
Riesling er en grøn druesort, der anvendes til fremstilling af Mousserende, hvide- og søde vine.

Druen er uløseligt forbundet med Tyskland og deres tørre hvid- og søde vine i verdensklasse, samt deres mousserende version, Sekt. Men også med de aromatiske og mineralske vine fra Alsace.

Historie
Riesling druens oprindelse er en smule tåget, men den er med al sandsynlighed af tysk afstamning og siges at have rødder i skovene i Oberrhein – den øvre del af floden Rhinen, mellem Basel i Schweiz og Bingen i Rheingau regionen i Tyskland.

Den skulle være opstået som en krydsning mellem den ældgamle druesort Gouais Blanc, der også er forfader til Chardonnay og en i dag, stadig ukendt druesort, men muligvis den vilde druesort Vitis Vinefera Silvestris.

En af de første autentiske dokumenter, der nævner dyrkningen af Riesling druen er en regning, fra en vingård i Rüsselsheim til kejseren af Katzenelnbogen. Den lyder på 6 vinstokke af Riesling, plantet i vinmarken og er dateret d. 13 marts 1435.

Vindyrkning i området kan dog spores tilbage til både romerne og herefter munkene på de tyske klostre og den første og nu ældste tyske vinmark kan spores tilbage til 817, hvor Johannisberg marken nær slottet af samme navn i Rheingau første gang blev dokumenteret.

Flere dokumenter har også peget på, at Benediktinermunkene på Schloss Johannisberg i Rheingau var først med dyrkningen af druesorten og både slottet og vinmarkerne anses som de ældste i verden og i 1720, var alle slottets hektarer udelukkende beplantet med Riesling sorten.

Siden har Riesling hurtigt spredt sig til de andre tyske vinområder-især til områderne langs Rhinen floden, såsom Rheingau, Rheinhessen, Mosel og Pfalz, hvis varmelagringskapacitet er særlig velegnet til denne sort.

Takket være tyske immigranter har Riesling sorten spredt sig over det meste af verden, fra Alsace i Frankrig til Østrig, Australien, New Zealand, Washington State og New York.

Den har sine mest karakteristiske kendetegn i Tyskland og Alsace, som i øvrigt er den eneste region i Frankrig, der må dyrke den!

Rieslingens karakter
Riesling er en enormt aromatisk druesort, der ofte forbindes med en rig og kraftfuld bouquet af blomster, honning, grønne noter af grønne æbler og citrus, ofte sammen med eksotiske noter af abrikos eller fersken og petroleum, samt vinmarkens forskellige mineraler.

Som unge er de ofte meget friske og rig på syre, men med deres smukke ældning, optræder både flere tropiske noter og duften af petroleumen bliver mere fremtræden.

Det er drue, der trives bedst i et køligt klima, men modsat, de fleste andre druesorter afhænger Rieslingens karakter mest af den jordtype, den vokser i.

Tunge lerjord fremhæver en aroma af citrusfrugter, ny rød sandsten sikrer en smag af abrikos i vinen, og skiferjord skaber en kortfattet mineralnote, som minder til tider om flint.

Og særligt i de tyske vinregioner, langs Rhinen- og Mainz floden, hvor jordbunden ofte ændres markant og vinstokkene oftest er plantet på de ekstremt stejle skråninger, der vender mod floden, trives Riesling sorten fortrinligt.

I 2019 var 24.049 hektarer beplantet med Riesling, hvilket dækker næsten en fjerdedel af alle tyske vinmarker.
I en international sammenligning har tyske producenter en andel på omkring 40% af den globale Riesling -dyrkning og Pfalz og Mosel er de to største Riesling-voksende regioner i verden.

Og i modsætning til resten af verden, der primært producerer tørre og en lille andel søde vine på Riesling druen er Tyskland, det mest alsidige, hvor deres vine spænder fra de mousserende af slagsen, til de tørre Kabinett eller Trocken og helt søde og sent høstede ædelrådsvine og Eiswein og alt derimellem.

Hele deres vinlov er mere eller mindre bygget op omkring disse kategorier, hvor vinens placering afhænger af sødmegrad, kaldet Oechsle.

Om Qualitätswein mit Prädikat (QmP)
Tyskland, har ligesom Frankrig og andre vinlande deres vinlove og klassificeringer, hvor vinene bliver klassificeret i kvalitetskategorier. I Tyskland hedder de Taffelwein, Landwein, Qualitätswein eines Bestimmen Anbaugebieten (Qba) og Qualitätswein mit Prädikat (Qmp) og minder lidt om den franske AOC/AOP.

Vinene klassificeres efter druemostens modenhed, som fastslås ved at måle vinens mostvægt. Mostvægten måles i Oechsle.

Deutscher Wein(mindst 44-50°Oechle) – Laveste klassificering, der betegnes som en tysk bordvin, der som regel er halvtør, meget let og uden terroirpræg. Druesort må fremgå af etikken og chaptalisering(tilsætning af sukker til ufermenteret druemost for at øge alkoholindholdet efter gæring) er tilladt for at øge alkoholstyrken til det min. tilladte alkoholindhold på 8,5 %.

Deutscher Landwein(mindst 47-53° Oechsle) – Næst laveste klassificering, der betegnes som en tysk bordvin (en overlegen bordvin), der som regel er halvtør, meget let og uden terroirpræg. Vinen komme fra et af 19 områder (Landweingebiete) og vinificeres som Trocken eller Halbtrocken, og det er tilladt at chaptalisere.

Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA) GGA(mindst 51-72° Oechsle) Kvalitetsvin fra bestemte vinavlsområder) skal komme 100% fra det angivne vindyrkningsområde og de druesorter, der tillades der. Chaptalisering er tilladt.

Qualitätswein mit Prädikat(QmP), er den højeste klassificering, hvor vinen opdeles efter deres mængde af sukker i den ugærede most/inddeles i 6 kategorier efter stigende Oechsle-grad:

Chaptalisering er ej tilladt indenfor denne klassificering!

Kabinett/Trocken(mindst 67-82° Oechsle) – Oftest en halvtør, frisk vin, som i gennemsnit bør senest nydes ca. fem år fra høståret.

Spätlese(mindst 76-90° Oechsle) – Navnet betyder sen høst og angiver, at druerne er plukket mindst syv uger efter, at man høstede kabinett-vinene af samme druesort. Det er oftest en sødlig vin med en let silkeagtig struktur, som kan henlægges op til ca. ti år fra høståret.

Auslese(mindst 83-100° Oechsle) – Angiver, at der her er tale om en udvalgt og udsøgt høst, hvilket henviser til, at man ved høsten udvælger de klaser, som bærer overmodne, og i nogle tilfælde ædelrådne druer. Auslese er oftest mere fyldig og sødmefuld end Spätlese og vil kunne henlægges op til ca. femten år fra høståret. Druerne skal hånd høstes.

Beerenauslese(mindst 110-128° Oechsle) – Høsten af Beerenauslese, udvælges de enkelte overmodne druer, hvor druer angrebet af Botrytis cinerea – kaldet Noble Rot eller ædelråd øger kvaliteten. Druerne skal hånd høstes. Beerenauslese er altid meget fyldig og sødmefuld og vil ofte kunne henlægges op til tyve år fra høståret

Eiswein(mindst 110-128° Oechsle) – Som navnet antyder, har denne vin noget at gøre med frost. Druerne må først høstes, når temperaturen er faldet til minus otte grader. Herved fryser en stor del af druens vand, hvilket bevirker, at det kun er den mest sukkerholdige most, der frigives, når druerne presses (hvilket skal ske senest to timer efter høst). Høsten af Eiswein finder ofte sted i december eller januar – de vine som høstes juleaften betragtes som særligt fine. En Eiswein skal besidde den samme grad af sødme som en Beerenauslese, men er meget friskere og renere i smagen, fordi mostens syrlighed bevares bedre i kulden. Vil ofte kunne henlægges op til 20 år fra høståret

Trockenbeerenauslese(mindst 150-154° Oechsle) – En vin lavet af tørrede, udvalgte bær. Dette er en ekstremt sød og koncentreret vin, som betragtes som den fineste tyske vintype. En høj procentdel af de anvendte druer skal være angrebet af ædelråddenskab, og resultatet vil ofte kunne måle sig med den bedste Sauternes. En god Trockenbeerenauslese vil kunne henlægges i adskillige årtier, og der hersker tvivl om, hvorvidt de allerbedste nogensinde bliver modne, endsige for gamle. – Druerne skal hånd høstes.

Siden er endnu en klassificering kommet til, kaldet VDP – Verband Deutscher Prädikatsweingüter

Om VDP
VDP (Verband Deutscher Prädikatsweingüter) er det tyske vinforbund, grundlagt i 1910, der generelt anses for at være Tysklands bedste producenter. Det er et selvbestaltet forbund, hvor medlemskaber er ”by invitation only”. Der er ca. 200 producenter der er medlemmer af VDP på tværs af vinregionerne i Tyskland. For at være medlem af VDP skal den producenterne leve op til nogle standarder, der er lidt strengere end dem der står skrevet i den tyske vinlov.

Medlemmerne af VDP må pryde deres flasker med symbolet for VDP, som er en ørn prydet med drueklaser. Så står du med en flaske med dette symbol, står du højst sandligt med en fantastisk flaske vin fra en af top-producenterne i Tyskland.

VDP klassifikations system fokusere på vinmarkerne, som man gør i Bourgogne i Frankrig og kategorierne er også opbygget lidt herefter.

Med virkning fra årgang 2012 ser VDP’s klassifikation af enkeltmarker sådan ud:

VDP Grosse Lage er den øverste klassifikation og svarer lidt til Bourgognes Grand Cru. Dog er tørre vine indenfor denne klassifikation kaldt Grosses Gewächs.

VDP Erste Lage er den næstøverste klassifikation og svarer lidt til Bourgognes Premier Cru. (Før årgang 2012 var Erste Lage øverste klassificering med de tørre vine benævnt Erstes Gewächs i Rheingau og Grosses Gewächs alle andre steder.)

VDP Ortswein er den tredjeøverste klassifikation og svarer til Bourgognes Village.

VDP Gutswein den nederste klassifikation og svarer til Bourgognes regionale vine.

Hos Vinlandet, er flere af Tysklands 13 vinregioner og flere i hver deres klassifikation, repræsenteret på webshoppen og på hylderne i butikken.

Lige fra en klassisk tør Riesling Gutswein, som

Weingut Eimermann-Domtalhof 2020 Riesling Roter Hang trocken, hvor druerne kommer fra Roter Hang skråningens røde jord i Rheinhessen.

til de lidt ældre Weingut Reichsrat von Buhl Jesuitengarten 2012 – Riesling Grosses Gewächs ØKO fra Pfalz, Weingut Domdechant Werner 2015 Domdechaney Riesling Grosses Gewächs i Rheingau og Weingut Wittmann Riesling Morstein 2018 Grosses Gewächs BIO, hvor Riesling druerne kommer fra en af Wittmann top VDP klassificeret vinmarker, Morstein, som er den første vinmark i Westhofen, der officelt nævnes allerede i 1282!

Med andre ord – Riesling-druen har en lang og stolt historie bag sig – og både de første kapitler og de sidste er indtil videre uløseligt forbundet med Tyskland!