Sæsonen for de danske asparges er begyndt!

Asparges kan spores helt tilbage til oldtiden, hvor den blev dyrket af de gamle egyptere, grækerne og romerne og fra begyndelsen blev værdsat som en stor delikatesse, der op igennem tiden blev forbundet med en fin spise, forbeholdt det bedre borgerskab, der dyrkede dem i herregårdshaverne.

I dag, forbindes asparges stadig med en form for elegance og nydelse og er blevet en sand forårsforfører, der, i sin korte sæson, hyldes og nydes.

Og vi lader os forføre fra start til slut.

I Tyskland er de hvide asparges den foretrukne og fra sæsonen begynder, rydder restauranterne menukortet for at give plads til det midlertidige Spargelkarte og ofte et dertilhørende vinkort.

Herhjemme lader vi os forføre af både de grønne og hvide asparges, hvor de hvide asparges ofte indtager hovedrollen, f.eks. i den klassiske forårs ret med hvide asparges med fjordrejer og sauce mousseline, som vi uden tvivl forbinder med den danske asparges-sæson.

I Tyskland er sæsonen fra april til sankt hans og i år følger vi i danmark denne sæson, da de første danske asparges allerede er høstet og så småt begyndt at ramme tallerkenerne på restauranterne.

Og det betyder at klassikeren med Sauce mousseline flere steder får et tvist og at vi herhjemme også vil se dem på menukortet – og vinkortet vil følge denne forførende forårsforelskelse!

Vi har også ladet os forføre og vores forårsforelskelse er sat på udvalgte vine, vi syntes bør nydes med de danske asparges – Lige fra klassisk Sancerre til tysk Riesling, oversøisk Sauvignon Blanc, Sydfransk Rosévin, Cava, Champagne og røget Pinot Gris fra Alsace.

Domaine Regis Jouan 2018, Sancerre Blanc, er en klassisk Sauvignon Blanc, der med sin mineralitet og grønne noter af både hyldeblomst og stikkelsbær, bør drikkes til den tradtionelle forårsklassiker med dampet hvide asparges og Sauce Mousseline, som den altoverskyggende hovedrolle. Men den kan også klare et tvist med smørstegte kammuslinger eller hvid fisk.

Matahiwi Sauvignon Blanc fra New Zealand, er en frisk ogsprød Sauvignon Blanc, der med sine grønne og mineralske noter og velafbalanceret syre, vil være et perfekt match   til dampet hvide asparges og Sauce Mousseline.

Rheinhessen Riesling

St. Antony 2017 Rotschiefer Riesling trocken, er en frisk, sprød og meget mineralsk tyskriesling, der med god syre og aromatiske grønne noter af urter og æbler, vil være en fantastisk ledsager til forårsklassikeren med dampet hvide asparges og Sauce Mousseline.

Eimermann-Domtalhof 2017 Riesling Trocken, en klassisk tør Riesling, efter alle kunstens regler med struktureret syre, elegant frugtsødme og grønne noter, som vil være den perfekte partner in crime til dampet hvide asparges og Sauce Mousseline.

Domdechant Werner 2014 Hochheimer Domdechaney Riesling-Spätlese, har en vis saftighed, sødme og et perfekt syreindhold, der vil gå godt til de klassiske dampede hvide asparges med en Sauce Mousseline.

vinflaske rhône roé

Domaine de Valfrey 2019 Rosé IGP, er en fyldig, frugtig og mineralsk rosé, men både god syre og fedme, der kan rumme de klassiske dampede hvide asparges med Sauce Mousseline – i klassisk forstand, såvel som med kammuslinger og grillet/smørstegt hvid fisk.

Arnaud Robert Champagne Brut Reserve, er en fin og voluminøs Champagne med livlige bobler i en generøs smuk længde og en god balance mellem fedme og syre. Og derfor kan den spille godt sammen med dampet hvide asparges og sauce mousseline i både klassisk forstand og med et elegant tvist tilføjet hummer eller smørstegte kammuslinger.

Josep Masachs Dignitat Cava Brut, er en frugtig, blød og ren Cava der med med fine, elegante og vedvarende bobler, frugtige noter, mineralitet og god fedme kan spille ganske nonchalant sammen med hvide asparges og Sauce Mousseline. Her kan både tilføjes smørstegt hvid fisk eller fjordrejer.

Domaine Bott Geyl 2016 Pinot Gris Les Èléments BIO, er sprød, tør og fyldig Pinot Gris fra Alsace, der både har fedme, mineralitet kombineret med en frugtig karakter og let røg. Dette gør den oplagt til dampede hvide asparges med sauce mousseline, så længe den bliver kombineret med lidt røg, f.eks. røget kammusling.


Weingut August Perll 2016er Bopparder Hamm Feuerlay Scheurebe Spätlese er fyldig, forførende og sødmefuld, hvor syre og mineralitet er fint afbalanceret, men knap så fremtræden som i en tysk Riesling. 
Derfor denne drikkes til dampede hvide asparges med rygeostskum og kammuslinger eller rimmet laks.